Skt. Lukas Kirke fylder 100 år, og i den anledning deler vi her en historie fortalt af kirkens organist og kantor gennem 48 år, fra 1973 og indtil 2021.

Tak til john for den skønne historie og for at have sat sit præg på det kantori, vi har i dag.

Tiltrædelsen som organist og kantor:

I juni 1972 aflagde jeg diplomeksamen ved Det jyske Musikkonservatorium, og den 1. oktober 1973 tiltrådte jeg som organist og kantor ved Sankt Lukas Kirke. Jeg fik to fine musikalske hjælpemidler til rådighed: Et helt nyt orgel med 40 registre og et ganske velsyngende kor, der bestod af ni sangere, nemlig fem damer og fire herrer. De fleste af korets medlemmer var amatører, men havde gode stemmer og en entusiastisk tilgang til kirkens musik.

Korets begyndelse:

Et kor havde kirken haft siden dens indvielse i 1926. I begyndelsen bestod det af blot tre damer og to herrer, men med stigende forventninger til såvel salme- som korsang (vel også som følge af kirkens størrelse) udvidedes koret omkring år 1950 til ni sangere.

I 1956 oprettedes noget så dengang sjældent som et drengekor, kaldet ”Sankt Lukas kirkes drenge- og mandskor”. Det bestod af ca. 25 drenge, rekrutteret fra de nærliggende store kommuneskoler, suppleret af mændene fra kirkens voksenkor. Drengekoret sang ved højmesserne i perioden september-maj for en løn af 3 kr. stigende til 3,50 kr. pr. søndag og medvirkede også en sjælden gang ved koncerter.

Det blev ledet med venlig, men fast hånd af organist Holger Schmidt.

Den faste hånd var helt nødvendig for at holde styr på drengene, hvis spilopper bl.a. omfattede balancegang på ydersiden af trappens rækværk, nedkastning af stinkbomber i kirken og afsendelse af rulleskøjter ned ad betontrappen foruden almindelig uro.

Til drengenes musikalske uddannelse havde Schmidt en uundværlig støtte i musikpædagogen Ellen Juul Sørensen, gift med en af kirkens præster, Herluf Juul Sørensen.

Da præsteparret i 1966 flyttede til den ny-indviede Langenæs kirke, gik det hurtigt ned ad bakke med drengekoret, som det i øvrigt også var blevet stadig vanskeligere at rekruttere medlemmer til.

Det ophørte med at eksistere et par år efter, vel nok uden at have indfriet organist Schmidts forventninger til det som en art pendant til drengekorene i København og Herning.

Voksenkoret fra 1973:

Tilbage var således voksenkoret, som jeg overtog i 1973.

Dets repertoire var dengang ganske beskedent, vel i alt 18-20 kormotetter, hvilket hang sammen med, at ikke alle sangerne kunne læse noder og derfor måtte indstudere alt gennem ørerne ved utallige gentagelser.

Da et af mine store ønsker var at forbedre korsangen og udvide repertoiret, måtte jeg arbejde lidt ekstra med dette og ellers vente på, at korsangere med nodelæsningsfærdigheder kunne træde ind ved ledighed i stillingerne.

Dette skete da også i løbet af ret få år, og herefter blev alting lettere, og grænserne for korets repertoire og ydeevne i det hele taget blev rykket betydeligt.

Det omfattede ved min afgang i 2021 ca. 400 forskellige motetter med musik spændende fra gregoriansk sang til det 20. århundrede, dog nok mest fra romantikkens tid i det 19. århundrede. Jeg selv bidrog med omkring 50 motetter.

Omkring 2010 blev koret udvidet til 12 sangere, således at 8 medvirkede ved højmesserne, medens alle 12 deltog ved koncerterne.

Korets funktion ved gudstjenester og kirkelige handlinger stod naturligvis som det centrale. Men kirkekoncerter kom også til at spille en væsentlig rolle.

Knap 100 blev det til, hvoraf særligt de mange julekoncerter med dansk og engelsk musik (Christmas Carols) bør fremhæves.

Noget helt specielt var de forårskoncerter, kaldet ”4.-maj-koncerter”, der fandt sted i kirkens krypt fra 1983 og hele 38 år i træk frem til 2021 for et altid veloplagt og talstærkt publikum. Programmet bød på dansk musik til danske tekster, og fra begyndelsen blev de mere kendte ting sat ved siden af ukendte/glemte kompositioner af bl.a. Emil Hartmann, August Winding, Christian Barnekow og August Enna, der siden har opnået en renaissance og almindelig agtelse.

De medvirkende var gennem alle årene barytonsangeren Lars Thodberg Bertelsen med undertegnede ved flyglet, Sct. Lukas kirkes fortræffelige kor og ikke mindst publikum med en lang række fællessange fra Højskolesangbogens forårs- og sommerafdeling.

250 forskellige solosange og 132 forskellige korsange blev det til i årenes løb.

Hver eneste koncert står for mig som en fest.

En kærlig tanke:

Arbejdet med Sankt Lukas Kantori har fra første til sidste dag af min ansættelse været en stor glæde, såvel musikalsk som menneskeligt, og - kunne jeg tilføje - såvel på arbejdet som ved en meget lang række korfester.

Da der jo er tale om et kor af studerende, er der foregået en løbende udskiftning, og på den måde har flere hundrede unge i tidens løb haft ansættelse, alle sammen mine gode venner og fagfæller, som jeg her ved Sankt Lukas kirkes 100-års-dag sender en kærlig tanke.

Det heldigvis stadig spillevende kor og dets nuværende kantor ønsker jeg alt godt fremover.