Natkirke

Når stilheden gør en forskel...

Kirken er åben fra kl. 19 – 22.30. Gennem aftenen vil der være levende musik, små gudstjenester og café.

Sådan kan du bruge Natkirken:

- Du kan komme når som helst i løbet af aftenen og blive så længe, du vil.

- Du kan deltage i de faste programpunkter eller lade være.

- Du kan tænde et lys, skrive en bøn, finde stilhed til eftertanke…

- Du kan drikke en kop kaffe og få en snak med en frivillig eller en præst.

 

 

Videoindslag lavet af Casper Nørregaard, Jeppe Schropp og Hannah Andresen.

Mit første møde med natkirken

"Det var en kold oktoberaften. Jeg gik ned af Ingerslev, som jeg har gjort det så mange gange før, men den her aften husker jeg noget tydeligere.

Så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af Skt. Lukas Kirke. Dens majestætiske statur, det storslåede indre og kirketårnet, der rækker op mod himlen, er i sandhed spektakulært. Men denne aften var der noget særligt over kirken. Da jeg nåede fronten af indgangen stod brændende fakler og slog om sig, dansende i den kølige efterårsvind. Draget af kirken, gik jeg op af trinene til indgangen, som også var lyst op af et svagt, varmt lys.

I det jeg trådte indenfor kunne en stille men alligevel så tilstedeværende lyd af en himmelsk stemme og guitarspil høres indefra kirkeskibet. Jeg besluttede at gå indenfor og her mødtes mine øjne af et betagende syn; langs alle bænkene var der placeret levende lys og på dem sad mennesker. Nogle for sig selv, andre i favnen på hinanden og endda nogle liggende på bænkene. Men fælles for dem var stilheden. 

Jeg satte mig på en bænk for mig selv. Det var som om, at det store rum sank sammen i mørket og lysets glød. Paradoksalt som det er, føltes kirkerummet pludseligt både storladent og intimt på én og samme tid. Musikken var blevet tydeligere, men jeg kunne stadig ikke se kilden. Akustikken i kirken gav lyden en helt unik rumklang, mens guitarstrengenes resonans og sangen bevægede sig svævende gennem rummet; jeg kom næsten til at tro, at lyden kom fra selve kirken og ikke spillet for gæsterne af en musiker. I bunden af kirkeskibet ved alteret var korset lyst op på en diskret men klar måde, der bidrog til det varme lys i det naturlige mørke, som kom gennem vinduerne. På det hævede gulv, der leder op mod alteret, kunne jeg se flere små levende lys brænde i en lille bakke, og en kvinde stod deroppe og var ved at tænde et selv. Hun holdt en brændende tændstik tæt på lyset, satte det ned ved siden af de andre og betragtede det i et øjeblik.

Med tiden blev jeg mere rolig, og jeg begyndte at slappe af. Jeg sad på bænken, lyttede, reflekterede og var tilstede. Mens mine tanker rejste fra taknemmelighed til minder om min bedstemor, mærkede jeg noget anderledes, noget særligt, en ro. Pludselig stoppede musikken. Stilheden lagde sig over mig som et jerntæppe, og jeg kunne mærke min vejrtrækning på en helt speciel måde. Det var ikke på den der ubehagelige, opmærksomme måde, men snarere en tung måde, hvor hver enkelt indånding og udånding føltes tilfredsstillende og beroligende. 

Da musikken startede igen, besluttede jeg mig for at tænde et lys selv. Jeg stod og kiggede på dets flamme i noget tid, før jeg til sidst gik ud af kirken.

30 minutter var gået og ikke et ord var blevet sagt. Men indeni var jeg blevet mærket, rørt, bevæget."

- Thomas, natkirkegænger, 23 år

 

Natkirke hver uge i Aarhus Domprovsti

I Aarhus Domprovsti er det nu muligt at komme til Natkirke næsten hver uge. 
Natkirkeplanen ser sådan ud.

   Natkirke