Basarkredsen
Kan du lide at bruge hænderne – og har du lyst til hyggeligt samvær over strikketøj, kaffe og gode grin? Så kom og vær med i vores kreative fællesskab.
Vi mødes et par gange om måneden og laver alt fra strik og syning til små kreative projekter. Vi starter altid med en kop kaffe eller te og en god snak – og der er plads til både øvede og nybegyndere.
Alt det, vi laver, bliver solgt løbende eller på vores årlige Novembermarked, og overskuddet går til Menighedsplejens arbejde i sognet.
Har du lyst til at bidrage hjemmefra, fordi det passer dig bedre, så hører vi også meget gerne fra dig – vi leverer gerne materialer direkte til døren.
Kom og vær med – uanset alder og erfaring. Det vigtigste er lysten til at være kreativ sammen.
Kontakt:
Lillian Østrup på e-mail: basarkredsen@gmail.com.
OBS! Alle Basarkredsens indtjente penge går ubeskåret til Menighedsplejens vigtige arbejde for de svage i sognet fx via jule- og feriehjælp og støtte til værestedet Det blå sted.