24/10/2024 0 Kommentarer
Kærlighed er ikke en følelse
Kærlighed er ikke en følelse
# Præsteord

Kærlighed er ikke en følelse
I 1. Johannesbrev står der: Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os. Gud er kærlighed kunne man oversætte det til. Der hvor kærligheden findes i alle dens mange forskellige former – der hvor mennesker elsker – dér er Gud – dér virker Gud – dér viser Gud sig helt konkret for os. I grunden er det så enkelt – Gud er ikke et ubegribeligt væsen adskilt fra os, som en julemand i en himmel langt væk, der opfylder ønsker eller straffer efter forgodtbefindende – Gud er os helt nær, der hvor kærligheden folder sig ud i og imellem mennesker.
Det er så enkelt – og alligevel er det så svært. For hvad er kærlighed når det kommer til stykket? Jesus svarer med et billede – et billede af en vinstok med alle dets krogede grene. Nu lever vi ikke i et vinland, selvom der findes vinbønder også hos os, så det er ikke mange vinstokke, vi går rundt iblandt. Men vi kender til klatreplanter. Jeg husker, hvordan min far havde en sådan grøn klatreplante i vores dagligstue, da jeg var yngre. Hele loftet var dækket af grønne blade. Og når man så prøvede at følge det enkelte blad for at se, hvor det hørte til og fik næring fra, så viste det sig at alle bladene – selv dem i det yderste hjørne – hang sammen med den samme plante, der stod i en potte i den anden ende. Det var yderst fascinerende – et væld af blade som bredte sig ud over et stort område, men som alle var forbundet med hinanden – som blade på den samme plante.
Det er dette, som Jesus bruger som billede på kærlighed. Kærlighed er at være forbundet med hinanden. Kærlighed er ikke en følelse – den vækker ganske vist masse af følelser – og oftest de varme og glade og behagelige følelser. Men følelser er utilregnelige – de veksler fra øjeblik til øjeblik – og hvis kærlighed derfor var en følelse, så ville den være ligeså utilregnelig. Så ville den brænde klart når ømhed, lidenskab og glæde fyldte os og dø ud når irritation, vrede og skuffelse poppede op – hvad de ikke kan undgå at gøre i et levet menneskeliv.
Men kærlighed er ikke en følelse – det er en relation at stå i til et andet du – det være sig Gud eller menneske. Den relation kan udspringe af tiltrækning og forelskelse – den kan også udspringe af den navlestreng i både direkte og overført forstand, som er mellem forældre og børn – den kan udspringe af fællesskaber i mange forskellige konstellationer – den kan udspringe af oplevelser og erfaringer der åbner hjertet og kalder på hengivelse – og den kan udspringe af en tilsigelse – en tilsigelse om et tilhørssted og et tilhørsforhold, der ikke kan forandre sig.
Men det afgørende er, at det er en relation – ikke en hvilken som helst relation, men en bæredygtig relation – en relation der får livet til at grønnes, selv når det er mørkt og koldt – en relation der bygger op og spreder godhed og mening selv på svære dage. Kærlighed er den forbundethed, der skabes mellem to i en sådan livgivende relation – en forbundethed hvor den andens lykke altid også er min lykke – hvor jeg giver mig hen til den anden uden at gøre regnskab eller ville kontrollere – hvor jeg næres af forbindelsen til den anden som bladene på den grønne plante.
Det kræver tillid – og det må være en central del af enhver kærlighedsrelation. Kærlighed kan ikke ses – den kan ikke bevises – den følger ikke logik og fornuft – den er afhængig af tillid – af en tro på at vi to er forbundet uanset om jeg kan mærke det eller kan forstå det. Men sommetider forsvinder tilliden for os af mange forskellige grunde – og vi kan have svært ved at genskabe den. Og der kommer beslutningen ind som en hjælp, for kærlighed er også en beslutning – en beslutning om at ville elske og lade sig elske uafhængig af alle følelserne og uafhængig af alle rationelle argumenter der taler imod.
Bliv i min kærlighed, siger Jesus, som en understregning af netop dette. Han siger ikke: gør det og det for at blive elskelig – gør det og det for at gøre dig fortjent til kærlighed – gør det og det for at mærke, at du er elsket. Nej, han siger: Bliv i min kærlighed. Du er elsket – det er den relation, du er født ind i – du står i en ubrydelig relation til Gud – det er selve din grundidentitet – altid allerede at være elsket. Og når du ikke kan mærke sandheden i det udsagn – når du føler dig uelskelig – når du ikke kan forstå, hvordan det kan lade sig gøre – så lyder Jesu ord: Bliv i min kærlighed – beslut dig for at det er sandt – vælg at være i kærligheden også selvom det kan synes for godt til at være sandt – for dér – i forbundetheden med Gud er livet og håbet og lyset. Amen.
- Vibeke Houmøller
Kommentarer