Tanker ved adventstid - 2. søndag

Tanker ved adventstid - 2. søndag

Tanker ved adventstid - 2. søndag

# Nyheder

Tanker ved adventstid - 2. søndag

Tanker ved adventstid - 2. søndag i advent v. Maria Louise B. Sørensen

”Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig.” Det er den første linje i Dy Plambecks salme fra 2015. I denne adventstid ligger salmen i mig som et indre lydspor – den synger sig selv – igen og igen. For den fanger adventstiden i 2020 ind på en helt fantastisk, poetisk og særlig måde. Den sætter et spor i hjertet, så jeg løfter blikket og ser op og ser ud – ud over min egen næsetip.  Ud i mørket hvor stjernerne trods kulde og mørke er bag den grå himmel, som vi i disse dage lever under. Jeg venter i længsel på, at himmelen bliver natsort, og at stjernernes lys igen kan ramme jorden. For uden lyset fra skabelsens tid, uden en utålmodig venten på, at vi igen skal synge om julenat, uden alle forberedelserne og håbet om at denne jul bliver god og glædelig – ja, så ville adventstiden ikke være det samme for mig.
Adventstiden er forberedelsens tid. En håbets tid. 

Og når håbet fylder alt så sitrer kroppen – uroligt – utålmodigt - forventningsfuldt og det kan være svært at bevare fokus. Særligt når man venter i håbet om at noget godt og dejligt vil ske. 

Sådan var adventstiden da jeg var barn og lur mig om det ikke også er sådan for børn i dag. Til alle tider har børn ventet dag efter dag på, at håbet tager form. 

Adventsmorgener med håb om at nissen har gemt en gave i julesokken. Skoledage med håb om at få den perfekte rolle i krybbespillet eller at blive valgt som Luciabrud. Eftermiddage med håb om at det er i aften at mor og far har tid til at julehygge. Aftner hvor søvnen ikke vil komme, fordi man er det barn, der håber på at ingen opdager, at julen er så godt som aflyst fordi al håb er ude i deres hjem.

Så hold håbet op – lad det vise vej – og lad ikke håbløsheden gribe dig, som den griber det søvnløse og bekymrede barn. Giv håbet et ansigt og giv håbet videre til alle som du møder. Lad ikke din fornuft få overtaget – men gør håb til det grundvilkår i livet, som du deler ud af. 

Håbet om at verden engang bliver sådan at løve og lam kan ligge sammen, så at slangen ikke skader barnet, og at koen og bjørnen bliver venner.  Håbet om at der fra den golde stub spirer nyt liv. Et liv så stærkt at det ikke kan knægtes. Et liv så stærkt at det bliver et banner for verden. Et liv, der bliver til en verdensfest, når regnvåde kolde, korte og mørke dage fyldes med velduftende krydderrier, julelys og grangrene på vore breddegrader.
Når håbet bliver allemandseje julenat. 

Læs her teksten fra Bibelen og salmen fra Højskolesangbogen som præstens adventstanker er inspireret af: 

https://www.bibelselskabet.dk/...

https://www.hojskolesangbogen....

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed