02/07/2024 0 Kommentarer
Henrik Hansens afskedsprædiken
Henrik Hansens afskedsprædiken
# Præsteord
Henrik Hansens afskedsprædiken
I søndags havde præst Henrik Hansen sidste arbejdsdag i Skt. Lukas Kirke.
Her kommer hans afskedsprædiken:
Selvom juledagene og tilsvarende påskedagene vel indtager 1. og 2. pladsen over særlige gode og dejlige fridage - og så naturligvis Store Bededag, ikke at forglemme, selvom den nu - af mildest talt ret tvivlsomme grunde - er væk - så er der også over pinsen en særlig stemning.
Lige fra at se den berømte ’pinsesol danse’ - som de færreste vel er oppe for at se - til de veldækkede pinsefrokoster - som nok også er ved at glide ud.
Og her i kirken var det vist de færreste, der ikke lod sig bevæge - bare en lille smule - da dette vidunderlige og enestående kirkerum blev fyldt med Grundtvigs salme: ”I al sin glans nu stråler solen”.
Se, sådan også med de gode apostle hin dag i Jerusalem.
Efter at have modtaget Helligånden, blev de grebet af sådan en begejstret rus, at de ligefrem rendte rundt på hovedstadens gader og strøg og talte fremmede sprog.
Ja, de var så ivrige, at flere af de omkringstående jøder var mest stemt for, at apostlenes opførsel nok skyldtes, at de havde taget lidt rigeligt på forskud af pinsefrokostens våde glæder.
Men lad nu blot ’Åndens pinsevejr’ være nok så inspirerende og glødende, det var jo dog ikke dét, kirken blev grundlagt på - og det er jo for øvrigt den kristne kirkes fødselsdag i dag!
Nej, men derimod på dé taler, der kom ud af det.
Og hvad handlede de gode apostel-prædikener så om.
Ja, kort sagt med ét ord: ’ånd’!
Men læg lige mærke til, at ’ånd’ her er forstået på en ganske anden måde, end vi normalt gør det!
For med dén udtryksmåde, som apostlene benyttede, ja der betød ’ånd’ slet og ret: ’virkelighed’.
Det er jo også derfor, at evangelisten Johannes ved en anden lejlighed kunne sige, at: ’Gud er ånd’ - uden derved at forstå skaberen som noget svævende og mystisk.
Nej, han udtrykte såmænd ganske banalt blot, at ”Gud er en virkelighed”.
Og det er om denne virkelighed, der tales.
Ikke kun på en skøn og - ikke mindst - i hvert fald for mig og dåbsforældrene - mindeværdig - pinsedag som i dag eller på en ganske almindelig dejlig søndag som de øvrige, men time for time, når vi går herfra og ud til dét kald, der blev vores - og ud til de mennesker, der har krav på os og vor virkelighed.
Og skulle en og anden - ganske fornuftigt såmænd - så spørge, hvordan man gør, ja så er mit bud: lad os lige igen lytte til dagens pinse-evangelium og så høre Jesus sige:
-”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord”.
Elsker!
Kristus ville ikke efterlade os til os selv - så vidste han jo, at det ville gå helt galt.
Derfor sendte han os Helligånden for i sit ord at være hos os - som, ja just virkelighed.
Og når det så engang - før eller siden - går op for os, at vi jo alligevel ikke elsker Jesus, fordi vi rent faktisk ikke holder hans ord - det viser hverdagen dog med al ønskelig tydelighed - så har vi kun at holde os til, at han - Jesus - var lydig.
Endog ”lydig til døden på et kors”.
Det var ikke ’inspiration’ eller ’åndelig begejstring’, der profilerede sig dén dag, da han gudsforladt hang lidende og døende på korset.
Nej, det var kærlighed!
Kærlighed forstået som et ’offer’ - hvad ægte kærlighed jo altid er.
Kærlighed er jo dét offer, du viser din ægtefælle, samlever, familie, elskede eller hvordan du ellers er bundet til dine kære, hvor svært det end ind imellem kan være - og det kan virkelig være svært!
Og det er just denne ægte kærlighed, der igen i dag tilsiges os og forkynder, at vi har den allerede her og nu - og det såmænd lige til evigheden engang måtte indtræffe.
At høre det - ikke til en bestemt tid, men snarere i tide og utide - ja, det er ’ånd’.
Pinse - i min teologiske ordbog - er hverken åndsdåb, endsige oplevelser af det inderste og bedste i en selv.
Nej, men udelukkende at tro, at vi er elsket af Gud.
Det eneste, der holder, når livet bliver svært at bære, det er: ”Ordet fra det høje”.
Dét Ord, der lover just dig, at ”Fred efterlader jeg Jer; min fred giver jeg Jer”.
Se, det er ‘virkelighed’ og dermed ‘Ånd’.
Guds Ånd.
Ja…Helligånd.
Så derfor:
Velsignet Pinse
AMEN
Kommentarer