02/07/2024 0 Kommentarer
1. søndag i advent ⭐️Julelys
1. søndag i advent ⭐️Julelys
# Præsteord
1. søndag i advent ⭐️Julelys
Da min yngste datter var barn, havde vi et særligt ritual, når lyset i juleguirlanderne over byens hovedgade blev tændt efter første søndag i advent. Når vi kørte hjem efter spejder hen under aften, tog vi gerne turen i bil ind under alle lysene fra guirlanderne, der stille drev forbi hen over bilens forrude, alt imens vi spillede sangen og sang: "Nu tændes tusind julelys på jorden mørk og rund og tusind stjerner stråler smukt på himlens dybblå grund." Og vi kørte gerne turen flere gange i en stille forventningens glæde om den kommende højtid, hvor ikke bare julelysene, men et særligt lys kom til verden i en stald i Betlehem. Det var magiske øjeblikke, og vi fik julelys i øjnene både i de ydre og for det indre, ligesom når den første julesne stille daler ned og smelter mod ens ansigt.
Julelys kan være helt konkret. Vi tænder lys for at se i mørket. Her i adventstiden tænder vi kranse og kalenderlys for at holde styr på ventetiden frem til jul og for at fortrænge den mørke tid.
Men der kan findes et værre mørke end det udenfor. Det er ens eget indre mørke, som man fortabt kan stirre direkte ind i uden at kunne se en udvej eller et vendepunkt. Sådan et mørke kan komme af sorg eller angst, når vi har mistet nogen eller noget, når tungsind bliver til en ægte depression. Så er det, som om mørket ikke har nogen ende. Man er ved at gå til i ensomhed og har for længst opgivet, at der kunne komme et menneske, der rakte hånden ud, greb fat og trak en ud i lyset.
Når et lys tændes eller en dør åbnes, er det lyset, der falder ind og fortrænger mørket, det er ikke omvendt.
”Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” Sådan lyder det i begyndelsen af Johannesevangeliet, og det handler om Jesus, som kom til mennesket som verdens lys. ”I ham var liv, og livet var menneskers lys.”
Og mørket prøvede af alle kræfter at gribe ham, tage ham, kule ham helt ned, slukke lyset. Men mørket kunne ikke gribe ham. Og mørket har aldrig kunnet vinde over lyset.
Når lyset kommer os i møde og fejer nattemørket til side, kan det hænde, at vi fyldes af taknemlighed og håb om, at der er gode dage i vente også for os selv her i den mørke tid.
Vi står altid i nuet med fortiden bag os og fremtiden foran os. I nuet står vi lige dér på kanten og ser ind i fremtiden, og fremtiden er mørk; vi kan ikke se, hvad den vil bringe – sagde engang forfatter og lektor Nils Villemoes i et foredrag om Folkekirken og dens fremtid, men der er lys forude, sagde han - der er nogen, der har tændt et lys for os, og hvem kan det være? lød spørgsmålet.
Det kan vel næppe være andre end Ham, der lod der blive lys, og hvis søn har sagt: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys."
Så tænd lys og vær lys her i den mørke tid til håb om, at lyset altid vil sejre både ude i verden og inde i os.
Du stjerne over Betlehem
Oh, lad dit milde lys
Oplyse alt med håb og fred
Så kærligheden ses.
Glædelig 1. søndag i advent
- Lilian Høegh Tyrsted, Skt. Lukas Kirkes menighedsråd
Kommentarer