Sanselig årstidsvandring - sommersolhverv og Skt. Hans-morgen

Sanselig årstidsvandring - sommersolhverv og Skt. Hans-morgen

Sanselig årstidsvandring - sommersolhverv og Skt. Hans-morgen

Tirsdag 23. juni 2026, kl. 08:30
Ud af huset, Sankt Lukas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Gratis

Sommer, efterår, vinter, forår....

Årets rytme viser vej – hver eneste årstid har sin særlige karakter. Det mærkes i naturen, men påvirker også den måde vi færdes på i byen, og den måde vi er sammen med hinanden på. Årstiderne mærkes i kroppen. Årstiderne påvirker sindet. Det har lige været sommersolhverv og i aften er det Skt. Hans og det er blevet tid til årets sidste årstidsvandring ved Ørnereden. 

Sammen vil vi ud i naturen og mærke lyset på sit højeste. Vi vil kigge op i trækroner, dufte skovbunden, mærke solens stråler og indånde havluften på en gåtur, med alle sanserne åbne.

Undervejs laver vi bevægelser, vejrtrækningsøvelser, synger en sang eller holder en kort sanselig andagt midt i skaberværket. Så klæd dig på efter vejret, så du både kan vandre, strække dig mod himlen og sidde stille og finde roen.

Vi slutter med at bygge et bål og bage midsommerboller.  

Tænk en blanding af sanselig gudstjeneste, skovbad, strandtur, skovtur, yoga og pilgrimsvandring i en sommerskøn skov sammen med præst Maria Louise og yogainstruktør og kirke- og kulturmedarbejder Lærke.

Tilmelding til Lærke på lukaskirke@gmail.com senest fredag d. 19. juni. Skriv i mailen hvis du har brug for transport fra kirke - Ørnereden og tilbage igen, så bestiller vi en kirkebil.

Vi glæder os til at trække vejret og finde roen sammen med jer.

Vi mødes ved Naturcenter Ørnereden, Ørneredevej 55, 8270 Højbjerg:

https://maps.app.goo.gl/LcuYVtv3E5R9xfjN6

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed