Påskens gudstjenester i et nyt format

Påskens gudstjenester i et nyt format

Påskens gudstjenester i et nyt format

# Nyheder

Påskens gudstjenester i et nyt format

Påskeugen danner rammen om et af verdenshistoriens største dramaer. Og i år har præster og organist valgt at lave en gennemgående sammenhæng mellem alle påskens mange gudstjenester, så de i endnu højere grad end de plejer, fortæller en samlet historie. Igennem gudstjenesterne denne uge vil vi sammen genopleve de sidste meget dramatiske dage i Jesu liv, hans død og hans opstandelse.

Palmesøndag d. 13. april

Det begynder palmesøndag med indtog på æselryg og fejring af en konge. Gudstjenesten er festlig men igennem musik, salmer og ord anes en dyster tone, der varsler, at urolige dage er på vej.

Gudstjenesten er kl. 10 v. Vibeke Houmøller

Skærtorsdag d. 17. april

Skærtorsdag står i måltidets tegn. Det er dagen, hvor Jesus sidste måltid med disciplene markeres. Undervejs i gudstjenesten fylder det meget. Men som noget nyt byder vi også ind til kaffe inden gudstjenesten denne dag - i en lidt mere omfattende version end den almindelige kirkekaffe. Fra 9.15 er der friskbagte boller og varm kaffe/te på kanden i sognehuset - og så kan vi sammen gå til gudstjeneste, når klokken nærmer sig 10.00.

Det er gratis og ikke nødvendigt at melde sig til.

Skærtorsdag markerer en tung afslutning og en ny begyndelse, og det er dagen, hvor nadveren som kirkens fællesskabsmåltid begynder. Den dobbelthed former dagens gudstjeneste, som slutter med, at alteret ryddes og står tomt til den næste dags tjeneste. 

Gudstjenesten er kl. 10 v. Martin Rønkilde

Langfredag d. 18. april

Langfredag er mørkets, smertens og dødens dag. Kirkerummet er ribbet for lys og blomster. Jesu lidelseshistorie læses vekslende med passionsmusik, salmer og refleksion.

Der er ingen nadver.

Gudstjenesten er kl. 10 v. Vibeke Houmøller

Påskedag d. 20. april

Påskedag slippes glæden løs og opstandelsens mysterium proklameres. Det er festgudstjeneste med en overflod af påskeliljer, vidunderlige påskesalmer, trompetledsagelse og ren jubel.

Gudstjenesten er kl. 10 v. Martin Rønkilde og Vibeke Houmøller

2. påskedag d. 21. april

I kirkens rum og ritualer møder vi livet efter opstandelsen med forundring og forventning – og alligevel ikke helt som forventet, for et menneske slår følge med os, og siger os den sandhed, vi aldrig kan sige os selv.

Gudstjenesten er kl. 10 v. Janne Sneistrup Thomsen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed