24/10/2024 0 Kommentarer
Lucia-opråb! Har du hvidt stof liggende, som du ikke længere bruger?
Lucia-opråb! Har du hvidt stof liggende, som du ikke længere bruger?
# Nyheder

Lucia-opråb! Har du hvidt stof liggende, som du ikke længere bruger?
Vi har været nødt til at sige farvel til vores gamle luciakjoler, da de har tilbragt tiden siden sidste luciaoptog i asbestkælderen![]()
Men hvorfor købe nye, når vi kan genanvende og være bæredygtige? Vi er i fuld gang med at sy nye kjoler af gamle sager, og her kommer du ind i billedet! ![]()
Har du hvide tekstiler liggende, som du ikke længere bruger?
Vi mangler fortsat stof og modtager alt fra gardiner, duge, dynebetræk og lagner til blonder, flæser og broderie anglaise – så længe det er hvidt, kan vi bruge det! Har du en gammel hvid kjole eller skjorte tager vi også meget gerne imod.
I stedet for at lade det samle støv i skabet, kan vi forvandle det til fine luciakjoler til vores Pigekantori.
Vi glæder os til at give dine gamle tekstiler et nyt liv i årets luciaoptog! Og i lucialoptogene mange år ud i fremtiden.
De bløde hvide varer kan afleveres på kirkekontoret i åbningstiden 9-13 eller til Maria Louise om mandagen kl. 17.
Søndag d. 15. december kl. 10 kan du komme og se din gamle dug skride stemningsfuldt igennem kirkerummet ![]()
Har du lyst til at være med til forvandlingen, er du også mere end velkommen – skriv en mail til Maria Louise på malh@km.dk.![]()
Kommentarer