Eksistens og Kristendom: Hannah Arendts tænkning

Eksistens og Kristendom: Hannah Arendts tænkning

Eksistens og Kristendom: Hannah Arendts tænkning

Onsdag 4. november 2026, kl. 17:00 - 20:00
Sognehuset v. Skt. Lukas Kirke, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Peter Aaboe Sørensen - studieadjunkt ved Idéhistorie på Aarhus Universitet
Gratis, men kræver tilmelding

“Eksistens og Kristendom” - er en foredragsrække, hvor kirkerne i Aarhus midtby undersøger, hvordan kristendommen kommer til udtryk i i kirkeårsfortællingen, i GT (kvinder) og NT (mænd), i dåbsritualet og i salmerne, i kunsten, litteraturen og naturvidenskaben, i krisetider samt i Grundtvigs og Arendts tænkning.

Tilmelding: For at deltage skal du melde dig til Eksistens og Kristendoms mailliste ved at sende en mail til sognepræst Tina Brixtofte Andersen: TIBA@km.dk.

14 dage før hvert arrangement vil du modtage en påmindelse og mulighed for at melde dig til den pågældende aften og evt. bestille sandwich og vand/øl.

Deltagelse er gratis – mad og drikke koster 50 kr.
Tilmeldingslisten vil også blive brugt i tilfælde af aflysning.
Alle arrangementer foregår på onsdage klokken 17-20.

Foredraget den 4. november 2026 er ved Peter Aaboe Sørensen - studieadjunkt ved Idéhistorie på Aarhus Universitet - og foregår i Skt. Lukas Kirkes sognehus.

For den tyske tænker Hannah Arendt gælder det - under stor inspiration fra kirkefaderen Augustin - at mennesket er skabt på en sådan måde, at det også selv kan frembringe noget i verden og dermed begynde. Hermed bliver mennesket et handlende væsen, men da dets handlinger samtidig kan være uforudsigelige, så bliver kristne bestemmelser som løftet og tilgivelsen centrale for Arendt. Det er foredragets hensigt at indkredse hendes tænkning nærmere under belysning af momenter som begyndelse, fødthed, tankeløshed og ånd.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed