Sankt Lukas kirke får tekst af Louis Jensen

Sankt Lukas kirke får tekst af Louis Jensen

Sankt Lukas kirke får tekst af Louis Jensen

# Nyheder

Sankt Lukas kirke får tekst af Louis Jensen

Søndag den 8. maj kl. 14.00 indbyder Sankt Lukas Kirke til reception for et nyt stykke original kunst i sognehuset. Louis Jensen har skrevet en tekst specielt til kirken, som ophænges på en smuk træplade i kirkens sognehus. Kunstværket er en del af 2017-projektet, Atlas over Aarhus, som har som ambition af skabe en litterær kortlægning af Aarhus. Man kan læse mere på Atlas over Aarhus' hjemmeside.

Arrangement indledes med en forfattergudstjeneste i kirken, og derefter går vi i sognehuset til reception. Her vil der være et glas vin og en snack.

Louis Jensen er oprindeligt uddannet arkitekt, men blev i 1990’erne blev forfatter på fuld tid. Sin debut som lyriker fik Louis Jensen i 1970 i tidsskriftet Hvedekorn. I 1972 debuterede han i bogform med digtsamlingen ”Bremsen i bund” på Jorinde & Joringel. Herefter fulgte flere digtsamlinger på samme forlag. Louis Jensen fik sit folkelige gennembrud som børnebogsforfatter i 1986 med romanen ”Krystalmanden”. Det var samtidig Jensens første udgivelse på Gyldendal, som sidenhen har stået for størstedelen af hans udgivelser.

Louis Jensen bor i Aarhus, hvor han er engageret i det litterære byliv. Han har været med i redaktionen omkring tidsskriftet Passage, har siddet i Aarhus Kunstråd, og så er han ambassadør for Børnenes Bogdag.

Louis Jensen tager sin læser til en fantastisk verden, hvor alt ved første øjekast synes anderledes, men som ved nærmere eftersyn synes frygtelig tæt på virkeligheden. Leg med de normalsproglige konventioner og et ofte absurd sprog er med til at gøre Jensens fortællinger morsomme, men samtidig har Jensen også et magisk sprog, med hvilket han tryllebinder sin læser til at tro på, at både dyr, gigantiske bogstaver og løsrevne legemsdele kan have følelser og menneskelige motiver.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed