02/07/2024 0 Kommentarer
Saml ind for Folkekirkens Nødhjælp og gør en forskel
Saml ind for Folkekirkens Nødhjælp og gør en forskel
# Nyheder

Saml ind for Folkekirkens Nødhjælp og gør en forskel
Bliv indsamler og gør en forskel for verdens fattigste
Vil du gøre en forskel for verdens fattigste familier? Så grib muligheden søndag den 13. marts, når Folkekirkens Nødhjælp samler ind til klimahjælp.
Klimakrisen og håbet om en grønnere fremtid er emner, der fylder mere og mere i vores hverdag. Men kan vi, som enkeltpersoner, overhovedet gøre en forskel?
Det kan du! Søndag den 13. marts samler Folkekirkens Nødhjælp ind til klimahjælp til verdens fattigste familier, der hver dag mærker konsekvenserne af et ændret klima. Familier, der må sulte, når tørken ødelægger høsten. Forældre, som mister deres livsgrundlag, når orkanen destruerer alt på sin vej. Og børn, som bliver hjemløse, når oversvømmelserne tager deres hjem.
Verdens fattigste lande står forrest og bliver ramt langt hårdere af klimakrisens konsekvenser, end vi gør herhjemme. Derfor går overskuddet fra Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling igen i år til klimahjælp til verdens fattigste familier.
Klimahjælp er blandt andet køkkenhaver og nye afgrøder, der kan klare tørke og omskifteligt vejr. Eller træplantning, som modvirker jordskred og kan bremse voldsomme oversvømmelser. Klimahjælp kan også være udstyr til regnvandsopsamling, som giver vand til husholdningen og til køkkenhaver i tørketider.
Med støtte fra danskerne har Folkekirkens Nødhjælp de sidste 100 år vist, at nødhjælp kan se ud på mange måder. I år gælder det samme for sogneindsamlingen, som også kommer i flere former.
Først og fremmest er den fysiske dør til dør-indsamling tilbage efter to års fravær på grund af corona. Det er nu atter muligt at banke på døre for at bede om klimahjælp til verdens fattigste familier.
Her i Skt. Lukas Kirke har vi valgt både at samle ind på traditionel vis med en indsamlingsbøsse i hånden, der både tager imod kontanter og beløb på MobilePay, og derudover samlede vi sidste år over 22.000 ind via en digital indsamling, så sådan en opretter vi selvfølgelig også i år.
Du kan tilmelde dig den fysiske indsamling på blivindsamler.dk.
Skt. Lukas Sogns digitale indsamling kan du finde på
Derudover er det også muligt at oprette sin egen digitale indsamling, som en del af Skt. Lukas Kirkes indsamling. Den digitale indsamling kan tilgås her: https://indsamling.noedhjaelp.dk/team/skt-lukas-kirke-aarhus-2022 eller findes på kirkens facebook. Den digitale indsamling kan nemt deles på sociale medier eller via mail med familie, venner og bekendte. Klimakrisen kan virke uoverkommelig, men sammen kan vi handle og skabe konkrete løsninger, der redder liv. Så vær med, når vi samler ind for verdens fattigste familier, som er hårdest ramt af klimakrisen.
Kommentarer