Tanker ved adventstid – 3. søndag i advent v. Vibeke Houmøller.

Det er 3. søndag i advent og i år falder det sammen med Luciadag. Og det er med til at understrege det budskab som 3. søndag i advent bærer på – nemlig at der er lys i mørket – uanset hvilket mørke vi kan opleve. Lige nu har vi de allermørkeste dage – med bare en uge til vintersolhverv bliver dagene ikke mørkere eller kortere end det vi oplever lige nu. Derfor higer vi efter lys.

Men mørke kan der være omkring os og i os på alle tider af året – når sorg og savn, mismod og frygt rammer os på forskellig vis. Præcis sådan oplevede Johannes Døberen det, da han som offer for en hadforbrydelse blev fængslet med udsigt til en dødsdom. Han kunne kun få øje på mørket i fangehullet – stanken, slagene, hånene – og inden i en afgrund af mismod og håbløshed. Og Jesus modsagde ham ikke – for det var jo rigtigt – fangehullet og elendigheden var der jo – ligesom smittetal og overgreb og vintermørke er en realitet. Der er bare altid mere at se og blive optaget af. Kig dig omkring sagde Jesus til Johannes – led efter det som kan give håb og glæde – og du vil finde det.

Og det er det legenden om den unge sicilianske kvinde, Lucia, er et symbol på – et symbol på lys og håb for mennesker til alle tider og på alle steder. Hun bragte mad til de kristne som under de romerske forfølgelser i 300-tallet gemte sig i underjordiske tunneler af frygt for kejseren. Når Lucia kom med hænderne fulde af mad, bar hun en lyskrans på hovedet for at lyse op på sin vej gennem de mørke tunneler. Flammen i mørket der bragte mod, styrke og trøst til de bange og fortvivlede – et tegn på lyset der trænger igennem den mindste sprække og bryder mørkets magt – lyset der skinner og varmer og bevæger – lyset som henter sin gnist og sin kraft fra julens barn – fra barnet i Betlehem.