Det er forhåbentlig vores sidste søndag uden mulighed for at byde jer ind i kirken. Præst Vibeke Houmøller har gjort sig nogle tanker om tiden vi er i og søndagens tekst, som hun gerne vil dele med jer her:

Søndagstanker

”Timen er kommet,” siger Jesus i søndagens prædiketekst. Og man skulle næsten tro, at det handlede om kirkerne her midt i coronakrisen. Timen er kommet, hvor vi endelig må åbne kirkerne igen i en eller anden udstrækning.

Nu taler Jesus selvfølgelig ikke om corona og vores længsel efter fysiske sammenkomster i kirken. Men han taler om noget, som kan vise sig at have afgørende betydning for os, når vi så småt begynder at bevæge os ud af vores isolation og ind i mødet med andre. Jesus taler om en herlighedsværdi, som nu tilfalder ethvert menneske.

Begrebet herlighedsværdi kender vi fra hussalg. Det kan være udsigten, der tæller – det kan være beliggenheden. Det er en værdi, som ikke skyldes en egenskab ved huset, men som er en udefrakommende, tillagt værdi. På samme måde med et menneskes herlighedsværdi. Den har intet at gøre med vores psykiske eller fysiske tilstand, med udseende eller evner, med præstationer eller popularitet. Det er en værdi, som tillægges os helt uden om os selv og vore egne bedrifter.

Den kommer af, at der engang har levet et menneske på denne jord, som bragte herligheden med sig. I Jesus fra Nazareth kom der fornemt besøg til denne verden. Men ikke i den forstand vi normalt tænker os det – med guld og glimmer, magt og storhed. Et barn blev født i en stald, en dreng voksede op i et tømrerværksted, en mand vandrede rundt på støvede veje, en mand blev klynget op på et kors – ikke just vores umiddelbare billede på herlighed og ære.

Og alligevel var han noget særligt. Det nye Testamente er fyldt med historier om denne mand, der aldrig efterlod noget menneske uberørt. Med sit liv viste han, hvem Gud er – en Gud der er kommet helt ind i vores verden – ja som er nærværende tilstede i selv det mindste menneskeliv og gør det stort, uanset hvor forkommen og skrammet det er.

Gud har tillagt os en herlighedsværdi, som ingen kan tage fra os. Og det gælder os alle. Uanset hvordan vi bedømmer hinanden, har hvert menneske en grundlæggende værdi, som der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved. Og det bør få os til at se på hinanden og behandle hinanden med varsomhed, omsorg og respekt. Hvis ham, jeg ikke bryder mig om, eller hende, jeg er misundelig på, eller dem, jeg føler mig truet af – hvis de alle er værdifulde i Guds øjne – hvilken ret har jeg så til at behandle dem dårligt? Uanset hvad jeg kan se hos de andre, så har de den samme usynlige herlighedsværdi som jeg.

God søndag til jer alle.