02/07/2024 0 Kommentarer
To nye korledere, som vi glæder os til at se
To nye korledere, som vi glæder os til at se
# Nyheder

To nye korledere, som vi glæder os til at se
Begge vores faste korledere, Martha og Kathrine, er gået på barsel. Derfor har vi fået to nye ansigter i huset. Vi har ikke set så meget til dem endnu, men det glæder vi os til.
Her kan du læse lidt mere om, hvem de er.
Lotte Smith-Petersen har overtaget Spirekor og Ungdomskantori.

Lotte skal vikariere for Martha Fyrstenborg. Hun er uddannet sangpædagog og korleder fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. De sidste 16 år har hun udviklet og ledet Vesterbro Sogn Børne- og Ungdomskor, som i dag tæller 160 børn fordelt på fire kor.
Hun underviser i Børnekorsledelse på Kirkemusikskolen i Vestervig og har været medforfatter til Børnekorsmetodik og Spirekor/kormetodik fra Dansk sang og har bidraget med artikler til ”Salmesang”, den ny lærebog i Hymnologi fra Det. Kgl. Vajsenhus. Lotte har i en årrække undervist på FUKs Sommerskole og holdt utallige stævner og Masterclasses i ind- og udland for både korsangere og korledere.
I hendes korarbejde er det sangtekniske helt centralt, som et udgangspunkt for arbejdet med intonation, frasering og klang. Undervisningen foregår altid i en inkluderende og anerkendende stemning.
Birgitte Næslund Madsen har overtaget Aarhus Pigekantori.

Birgitte skal vikariere for Katrine Broch Møller som korleder for Aarhus Pigekantori. Hun har arbejdet sammen med koret og Katrine flere gange tidligere.
Til daglig er hun også leder for en række andre kor. I Aarhus korene EVE og Junior EVE (sidstnævnte har samarbejdet med Aarhus Pigekantori). Desuden er Birgitte dirigent for Landskoret, som er et kor, der optager medlemmer fra hele landet. Endelig er hun også tilknyttet TalentU, som er en ungdomstalentgruppe på Den Jyske Opera. Det meste af hendes arbejde består altså i at arbejde med unge sangere i alle disse forskellige kor og grupper - og det er det arbejde, hun synes der er allersjovest. Her er der virkelig mulighed for at arbejde med at udvikle både stemmen, musikaliteten og det udtryksmæssige, og det glæder hun sig til at gøre med pigerne i Aarhus Pigekantori, samt være med til at videreføre den gode kortradition og det gode korarbejde for børn og unge i Skt. Lukas Kirke.
Kommentarer