II Henriks tanker om søndagens tekst ? II

På søndag læses Anden Mosebog kap 16,11-18 op. Henrik Hansen fortæller her, hvad han kommer til at tænke på, når han læser teksten. Læs med her:

Søndages gammeltestamentlige tekst handler om jødernes vandring i ørkenens sandkorn for mange, mange år siden, og taler lige ind i vor corona situation år 2020. Også vi er stillet sådan, at vi ikke kan få alt dét, vi gerne vil og er vant til.

Derfor taler teksten endda dobbelt til os. Den understreger, at vi aldrig er alene, men at Gud på sin måde vil sørge for os. Israelitterne anede ikke, hvordan de skulle få mad, og det må have været et mareridt. Tænk at gå i seng og ikke vide, om ens børn ville overleve i ørkenen på grund af mangel på mad og vand.

Men Gud lod underet ske.

Undrende så de, hvordan maden dalede ned fra oven, for Gud greb ind og tog dem ved hånden, som han også vil gøre det med os i denne uvisse coronasituation. Men samtidig blev jøderne pålagt at dele med deres fæller. Ja, der blev ligefrem lagt restriktioner på, hvor meget hver familie måtte tage - ligesom vor begrænsninger af fx håndsprit og medicin.

Det siges, at ’Gud kræver dit medmenneskes lykke af din hånd’. Ja, og Jesus understregede det ved at sige, at har du to skjorter, skal du give din næste én. Derfor får teksten mig til at tænke over, at vi skal være taknemmelige over, at vi lever i et samfund præget af den kristne tro, og at vi skal gå ud og vise det, mens vi stadig holder afstand.

For kærlighed kan også praktiseres uden berøring.