02/07/2024 0 Kommentarer
Tak for dit kæmpestore engagement Henrik
Tak for dit kæmpestore engagement Henrik
# Nyheder
Tak for dit kæmpestore engagement Henrik
Tusind tak for den hjertevarme deltagelse ved Henrik Hansens afskedsgudstjeneste og -reception i søndags.
Slægt skal følge slægters gang er en ældgammel og uomtvistelig sandhed, vi heller ikke kommer udenom i Skt. Lukas Kirke.
Kirkebogsførende sognepræst Henrik Hansen går på pension efter 30 år som markant sognepræst ved kirken.
Henrik Hansen er autentisk, engageret, skarp, seriøs, dedikeret, veloplagt og humoristisk. Han er også et teologisk fyrtårn, og kompromisløs i sine forventninger om, at alt er passet til punkt og prikke ved alle kirkelige handlinger i ”hans navn”. Om det er påskelørdagsandagt, AGF-andagter, fyraftens-gudstjenester, højmesser, lørdagsdåb, bryllupper, konfirmationer, bisættelser eller begravelser, så er Henrik om nogen, en stolt Mr. Lukas.
Alle dagene har Henrik erklæret sin kæmpestore kærlighed, ikke kun til sit præsteembede ved Skt. Lukas Kirke, men også til kirkerummet i Lukaskirken, og han har netop, gennem sin kærlighed til det rum, åbnet manges øjne for dets storhed og kraft, hvor nåden altid går i stedet for retten.
Det forløbne år har desværre været et voldsomt sygdomsramt år for Henrik Hansen, men selvom han har været sygemeldt, så har han alligevel hele tiden været i vores bevidsthed som præst i Lukas.
En æra er forbi. Og det er kæmpestore teologiske sko, der skal forsøges fyldt ud.
Tak for dit kæmpestore engagement Henrik.
Kommentarer