04/08/2026 0 Kommentarer
Aarhus Folk Festival: Sangworkshopdag med Karen Mose
Aarhus Folk Festival: Sangworkshopdag med Karen Mose

Søndag d. 27. september er der gratis sang-workshopdag i fællesskabets tegn, der afsluttes med koncert. Vi begynder klokken 13.30 og er færdige klokken 20.30 - dagen er en del af Aarhus Folk Festival.
Årets folkesang- og korworkshop ledes af Karen Mose, sanger i Phønix. Karen har et stort repertoire af ballader og folkeviser, som hun har fået ind med modermælken og opvæksten i en folkemusikfamilie.
Folkeviserne har Karen taget med ind i Phønix, der fortolker dem i detaljerige, koncertvenlige arrangementer, stadig med fokus på den gode historie. Phønix har også taget de traditionelle salmemelodier under kærlig folkemusikalsk behandling, og dem skal vi stifte bekendtskab med på workshoppen.
Om workshoppen skriver Karen Mose: »Til workshoppen skal der arbejdes med sange fra Phønix' repertoire, som vi kan synge sammen med bandet til den efterfølgende koncert. Vi skal både synge flerstemmigt og arbejde med at finde ind til en fælles stemme. Vi skal gå ind i sangens historie og også fokusere på swinget og mærke dansen i musikken. Det hele kommer på bedste folkemusikmanér til at foregå på øret.«
Dagens program:
Kl. 13.30 - 18.00: workshop med kaffe og aftensmad undervejs (vegansk og glutenfri)
Kl. 18.00 - 18.30: generalprøve med Phønix
Kl. 18.30 - 19.00: vi gør klar til koncert
Kl. 19.00: koncert
Aftensmad, kaffe og te er inkluderet i workshoppen, og det samme er deltagelsen i koncerten.
Tilmelding:
Send en mail til Maria Louise på malh@km.dk senest d. 21. september for at deltage i workshopdagen.
Kommentarer