Billedkunstner Susanne Flodgaard præsenterer sine værker ved en fernisering søndag den 25. oktober kl. 13.30-15.
Susanne Flodgaards foretrukne materiale er oliemaling. Farven lægges på lag på lag – ofte kombineret med transfer af relevant skrift, mønstre, skitserede streger og tryk.
Menneskelivet og nærværet udgør en stadig inspirationskilde for Susanne. Det kan være i form af en sansning, en stemning eller en følelse, som hun søger at omsætte billedligt. Men også naturen og dens former, struktur og mønstre væver sig ofte ind i billederne i mere eller mindre abstrakt form.
Susanne Flodgaard er bl.a. repræsenteret i bogen 101 kunstnere fra 2014. Et årligt tilbagevendende opslagsværk, der præsenterer dygtige og nulevende kunstnere.
Udstillingen kan ses i Sognehuset frem til den 22. november

Medvirkende | Skt. Lukas Kunstforening og Susanne Flodgaard |
Sted | Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C |