Julekoncert med EVE
Pigekoret EVE har i en lang årrække dykket ned i det nordiske repertoire til deres julekoncerter har skabt tradition for at lave en anderledes og stemningsfuld julemusik.
Til koncerten præsenterer koret både kendte melodier fra det danske repertoire – dog med nogle uventede elementer – og tindrende smuk og frostklar julemusik fra Norge og Finland og endelig smuk Luciamusik fra Sverige.
EVE har de senere år markeret sig ved en række internationale korkonkurrence, store koncerter og tv-optrædener, så der venter publikum en særlig koncertoplevelse med det dygtige pigekor, som er en del af elitekormiljøet i Aarhus. Til koncerten kan du også møde EVEs lillesøsterkor Junior EVE, som flere gange har optrådt med Aarhus Pigekantori.
EVE ledes af Birgitte Næslund Madsen, der også er leder af Junior EVE og Landskoret og desuden ansat som lektor i musik og engelsk på Egaa Gymnasium
Entré: 70 kr (voksne) 50 kr (u. 25)
Billetter sættes til salg online slut september (se facebookbegivenhed) og sælges også i indgangen.

Medvirkende | EVE |
Sted | Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C |
Pris | Entré: 70 kr (voksne) 50 kr (u. 25) |