Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Forfattergudstjeneste med Adda Djørup

JAN
29

Forfattergudstjeneste med Adda Djørup


Dato Søndag d. 29. januar 2017, Kl. 14:00 til kl. 15:00
Sted Sankt Lukas Kirke
Medvirkende
Vibeke Houmøller
Forfattergudstjeneste med Adda Djørup

Adda Djørup er dansk forfatter og bachelor i litteraturvidenskab. Hun har i en årrække boet i hhv. Madrid og Firenze. Har skrevet lyrik, prosa og dramatik. Har bl.a. modtaget EUs Litteraturpris og Kunstfondens pris for nyudgivelser samt Kunstfondens 3-årige arbejdslegat.


Eksistentielle spørgsmål, hverdagshændelser, metafysik og sproglig entusiasme kendetegner Adda Djørups forfatterskab. Hun debuterede i 2005 med digtsamlingen ”Monsieurs monologer”, der to år senere blev efterfulgt af novellesamlingen ”Hvis man begyndte at spørge sig selv”.


I 2009 fulgte den prisbelønnede roman, ”Den mindste modstand”, om en kvinde i 30erne og hendes eksistentielle refleksioner i løbet af en sommer, inden et nyt livsafsnit går i gang.


Hendes seneste novellesamling ”Poesi og andre former for trods” fra 2015 tematiserer, som titlen antyder, trodsighed i forhold til sygdom, død, normalitet med videre gennem en række aparte menneskeskæbner.


Efter gudstjenesten byder Sankt Lukas Kirke på en forfriskning i sognehuset. Her vil der være mulighed for en samtale med forfatteren.


Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.