DEC
11

3. søndag i advent fejrer vi med en musikgudstjeneste med Luciaoptog og sange, musik og ord, der kredser om lys, advent og jul.
Kirken fyldes af fine børnestemmer og smukke lys i mørket, så hvis ikke julestemningen har indfundet sig endnu, er det måske i dag det sker.
Aarhus Junior- og Ungdomskantori er kirkens eget børnekor, der ledes af Katrine Broch Møller.
Efter højmessen er der kirkekaffe for alle.