Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Det handler om tro

Det handler om tro


# Præsteord
Udgivelsesdato Udgivet søndag d. 17. januar 2021, kl. 10:00
Det handler om tro

En meget væsentlig side af kristendommen er begrebet: ”tro”.

Det optræder som en selvfølge, når man beskæftiger sig med den kristne lære. 

Det gælder uanset, om det sker i kirken ved en gudstjeneste, en kirkelig handling, ved andagter eller blot i forbindelse med en almindelig diskussion om kristendommen over en god middag med dertilhørende rødvin.

Men gang på gang må dette så vigtige og altafgørende begreb lide dén tort at blive misforstået. Man har gjort et ord fortræd på linje med ordet ‘kristeligt’. Tag f.eks. den udmærkede avis ‘Kristeligt Dagblad’, der jo hverken er mere eller mindre ‘kristeligt’ end andre aviser. 

Det hører desværre til sjældenhederne, at man opfatter begrebet ’troen’ på den rigtige måde. Og her tænker jeg på, at troen ustandselig gøres til noget, man skal kunne. Kunne præstere! Noget, som man med sin hjerne kan sige ja til. 

Begrebet ’tro’ bliver på dén måde til tros-sætninger, som man så kan sige ja eller nej til. Det er dét teologerne kalder dogmatik.

Men intet er mere forkert. Ja, ret beset er tro det modsatte.

Lad en lille enfoldig historie illustrere det. 

Forstander, bispekandidat og pastor Henning Nørhøj fra Rønde Højskole fortæller:

”En nat udbrød der brand i et hus. 

Mens flammerne skød op, styrtede forældre og børn ud af huset. 

Forfærdede bliver de vidner til dramaet. 

Pludselig opdager de, at den yngste mangler, en femårs dreng, som er flygtet fra røg og flammer ved at klatre en etage op. 

Ingen tør driste sig ind i den glødende ildovn. 

Drengen råber om hjælp. 

Hans far får øje på ham og råber: ’Spring’! 

Drengen ser kun røg og flammer. 

Men han hører sin fars stemme og svarer. ’Far, jeg kan ikke se dig!’ 

Faderen råber til ham: ’Det gør ikke noget, for jeg kan se dig. Spring!’

Drengen sprang og landede sikkert i sin fars arme.”

En rørende og lidt naiv historie. Ja, bestemt; ikke desto mindre siger den noget afgørende om netop troen. Tro er at turde gøre noget i blinde. Ikke sådan at man giver sig til at handle på må og få og gøre en masse tilfældige ting. Nej, tro er at vide sig båret af en magt, der er stærkere end en selv. Det er at forlade sig på Gud. Tro er at vide sig magtesløs, men netop ind i denne magtesløshed at finde en ny styrke til sit liv.

Jesus forkyndte en Gud, der går med ind i menneskers lidelse, ja, med ind i døden. Tør vi tro - have tillid - det, så er vi aldrig ladt alene, men der tændes det håb, der giver energi og glæde til dagligdagen, styrke i lidelsen og modet til at dø.

Det er kort fortalt, hvad ’tro’ er. 

Med salmens ord:

For troen er ikke,

hvad andre kan veje

og måle med kløgt –

men frygtløs at kaste

sig ind på dén frelse,

som frit har os søgt.

Martin Luther brugte naturligvis for tro det latinske ord: ’fidus’, der jo netop betyder tro. At man har fidus til een er det samme som, at man har tillid til vedkommende. At man tror på vedkommende; at man tør overgive sig i Guds varetægt. 

Eller sagt lidt mere poppet: At tro er at snuble sig gennem livet sammen med Jesus. 

For:

”At tro er at stille

sig ind under ordet,

som myndig får røst -

og finde sig tiltalt,

og gribe dets sandhed

og gribe dets trøst.”

Gud holder ved. 

Kristendommen er et af de ganske få steder, hvor man kan søge hen, og hvor man ikke behøver at lade som om - altså forstille sig - men kan være den, man er: troende, søgende, ja vantro.

Så med en Davids-salmes ord:

”Bagfra og forfra indeslutter du mig,

og du lægger din hånd på mig.

Det er for underfuldt til, 

at jeg forstår det;

det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?

Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?

Stiger jeg op til himlen, så er du dér,

lægger jeg mig i dødsriget, så er du dér.

Låner jeg morgenrødens vinger

og slår mig ned, hvor havet ender,

så leder din hånd mig også dér,

din højre hånd holder mig fast.

Siger jeg: ’Mørket skal dække mig,

lyset blive til nat omkring mig’,

så er mørket ikke mørkt for dig,

natten er lys som dagen, 

mørket er som lyset.”

Amen. 

- Henrik Hansen