17/10/2024 0 Kommentarer
Udvidet Torvedagskoncert i Vor Frue Kirke: Orgelprofessor Janette Fishell
Udvidet Torvedagskoncert i Vor Frue Kirke: Orgelprofessor Janette Fishell
Lørdag d. 16.11 i Vor Frue Kirke kl. 12-13 (arrangeret af Skt. Lukas Kirke):
Prof. Janette Fishell, University of Indiana, USA. « Ild og fantasi sat i musik gennem århundreder ». Musik af Bach, Vierne, Barraine og Eben.
Fishell har specialiseret sig i musik af den tjekkiske komponist Petr Eben.
Om hans musik skriver hun følgende:
”Jeg blev oprindeligt fascineret af Ebens musik, fordi der synes at udfolde sig et rent drama på hver eneste nodeside. Den tekniske brillans, en vidtspændende klanglig farve-palet og associationer til ikke-musikalske referencer som litteratur, kunst og filosofiske ideer tiltalte mig med det samme. I flere år arbejdede jeg tæt sammen med komponisten og fik et indgående kendskab til hans musikalske univers. Jeg glæder mig over at kunne give denne viden og musik videre til publikum og studerende gennem koncerter og undervisning. Jeg føler mig beæret over at være ambassadør for denne fantastiske komponist, som på trods af at have oplevet nogle af de værste begivenheder i det 20. århundrede på tæt hold, har efterladt os så smukke og livsbekræftende musik.”
Koncerten er del af Aarhus Symfoniske Orgelfestival ASOF. Fishell underviser orgel-studerende fra landets musikkonservatorier i netop Petr Ebens musik i dagene op til denne koncert.
Varighed: 60 minutter.
Koncerten er gratis.
Kommentarer